Historien

Af Leif Nielsen, grundlægger

Det hele startede i 2002 mens jeg arbejdede for en IT-virksomhed i Taiwan. Jeg havde cyklet i mange år, og trængte efterhånden til en ny racer. Jeg tænkte, at sådan en må man da kunne købe billigt på en fabrik i Taiwan. Jeg spurgte mine kollegaer om de kendte en cykelfabrik – det gjorde de, og henviste mig til en cykelproducent i Taichung. ”Jo! Du kan godt købe direkte hos os” var svaret fra fabrikken ”men du skal forpligte dig til at købe minimum 300 stk. på ét år. Og du skal selv fortælle hvordan de skal se ud, af hvilke dele de skal sammensættes og samt hvilket navn du vil have på”

OPLAGT FORRETNINGSMULIGHED

Hmmm… tænkte jeg – det kunne måske være en forretningsmulighed, så jeg oprettede PYTHON Pro ApS og forpligtede mig til at købe 300 cykler. Men jeg ville have at vores cykler skulle være de bedste på markedet, og hvordan opnår man det? Jeg undersøgte hvilke danske cykelhold der fandtes og endte med at tage kontakt til et hold som hed CK–Kronborg Pro. Jeg aftalte med CK-Kronborg Pro at de kunne få 12 cykler helt gratis, såfremt de ville hjælpe til med at udvikle og designe vores første cykelmodel. 

De kørte på nogle prototyper, kom med feedback. Cyklerne blev ændret og de testede dem igen, og kom med feedback. Sådan fortsatte de i et halvt års tid, hvorefter vi stod med den cykel, som cykelholdet mente var den bedste på markedet på daværende tidspunkt. Den kom til at hedde DK03GA.

Siden da har vi altid haft et cykelhold til at teste og deltage i udviklingen af nye stel og cykler. Igennem tiden har vi foruden CK-Kronborg Pro arbejdet sammen med Glud & Marstrand Horsens, Team Cult Energy og BHS-Almeborg Bornholm, som vi stadig den dag i dag arbejder sammen med. Ingen cykel og intet stel kommer til salg på det danske marked, før end at cykelholdet har kørt på det i minimum 6 måneder, så vi ved at det er det bedst tænkelige alternativ på det givne tidspunkt. Alle vores cykler er derfor kvalitetstestet af de professionelle brugere. 

Da vi lancerede vores cykler i 2003 startede vi med at sælge fra egen ”garage” samt via en enkelt forhandler i Århus området. Vores koncept har siden ændret sig til det, det er i dag, hvor kunderne kan konfigurere deres egen cykel i vores konfigurator på nettet, og få den leveret direkte fra os eller via en af vores landsdækkende PYTHON partnere. Vi eksporterer også vores cykler til hele verden. Der er i dag ikke et kontinent hvor vores cykler ikke kører.

Udvikling og målsætning

Når vi er på indkøb i Taiwan, køber vi som oftest nogle standardstel, som ligger tættest på de tanker og ønsker vi har til et nyt stel. Disse stel gives til cykelholdet, som tester og til sidst udvælger, ét som skal være udgangspunktet for udviklingsfasen. Typisk ændres der i geometri og rørdimensioner, men også i hvordan og hvor komponenterne sidder monteret på stellet. 

Til slut ender vi med et unikt stel, som er tilpasset cykelholdets behov. Vægten på en cykel er altid interessant, men langt fra den vigtigste parameter. Vi designer, sammen med ingeniører og cykelholdene udelukkende cykler som kan køre stærkt. Vi har ingen anden målsætning end hastighed. De vigtigste parametre i den forbindelse er acceleration, kraftoverførsel og tophastighed, der alle optimeres via cyklens geometri, tyngdepunkt og aerodynamik.

BHS-Almeborg rytterne her kun ét mål – at vinde cykelløb, og det gøres kun hvis de har den hurtigste cykel. Det er dem som tester dem, kommer med input til design og til sidst kører på dem. Udviklingsprocessen er baseret på deres ønsker. BHS-Almeborg har med vores cykler vundet talrige UCI løb i både ind- og udland. Aero design medfører andre rørdimensioner end standardgeometri, og man er derfor nødt til at lægge mere kulfiber på en aero ramme. En aero ramme er derfor altid tungere end en standard letvægtsramme, som f.eks. vores RF-C502i, men aero rammen er stadig meget hurtigere. 

BHS Almeborg har testet Aero-1 i forhold til RF-C502i i to 100% ens opsætninger og under samme forhold. Her viser deres test og beregninger lavet af Martin Toft fra BHS-Almeborg (som er ingeniør) at man blot ved at skifte til aero rammen kan spare mellem 15 og 20 Watt i trådet (jf. test på Feltet.dk) på trods af, at aero cyklen vejer ca. 200 gram mere end RF-C502i. Vores målsætning er at levere samme eller bedre kvalitet cykler og stel, end de etablerede og dyre mærker på markedet, men vi vil være 25-40% billigere. Vi vil derfor også være i direkte konkurrence med de store internationale spillere på internettet, men samtidig tilbyde mulighed for lokal service og garanti.

"MADE" IN DENMARK

Taiwan, som byggede de færdige cykler ud fra vores valg af stel og komponenter.
Denne produktion er i dag flyttet til Danmark, og alle cykler bygges i Vordingborg eller hos en af vores forhandlere. Stellene kommer stadig fra Taiwan, Shimano delene fra Japan, Selle Italia sadlerne fra Italien o.s.v. Men det hele bygges sammen til færdige cykler i Danmark.
At cyklerne bygges i Danmark, gør at vi har fuld kontrol over design og kvalitet, samt at vi kan bygge cyklerne tilpasset kundens behov både i form af komponentvalg, gearing og mål.
Når du køber en PYTHON cykel, køber du derfor en dansk cykel, med dansk garanti, bygget af danskere, tilpasset dine behov. Det er det vi kalder Made in Danmark.

Resultaterne taler for sig selv.

Vi vil vove den påstand at der de sidste 5 år ikke har været et dansk cykelmærke, som har vundet flere sejre end PYTHON. Vores cykler har vundet utallige sejre i UCI løb og den danske A-Klasse. Vi har leveret OL Guld, VM Guld, EM Sølv, DM Guld og meget mere, både på landevejen og cykelbanen.

SE VORES UDVALG

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.